Ferie i Danmark

Tid til ferie

Hvert eneste år er aviser, blade og internettet fyldt med masser af artikler om danskere, som rejser til udlandet i deres ferie. Og medierne er sprængfyldt med reklamer fra alskens rejse bureauer, som gerne vil fortælle om, hvorfor lige netop de, er det helt rigtige selskab at vælge, når man vil besøge fremmede himmelstrøg.

Og for mange mennesker er det da helt sikkert også en fantastisk oplevelse at komme ud at opleve andre dele af verden. Også selv om det så *kun* er i en turistby i Spanien, Grækenland, Bulgarien eller hvor de mest populære områder nu er at finde.

Der er da heller ikke noget som en god tur væk fra hverdagens trummerum til at få ladet batterierne op. Så er man igen klar til at møde hverdagens udfordringer med oprejst pande og en god portion gå-på-mod.

Men man behøver ikke nødvendigvis rejse et par tusinde kilometer væk, for at få en god ferie. Og de senere års ganske høje priser på udenlandsrejser har da også fået mange danskere til igen at vende øjnene mod de hjemlige breddegrader, når der skal planlægges ferie.

 

Gode danske ferieformer

Det er nu heller ikke så værst at komme en tur rundt i vores eget lille Danmark. Her er nemlig også masser af dejlige og spændende steder at tage hen. Selvfølgelig er der ikke nogen garanti for høj sol fra en skyfri himmel, hvis man beslutter sig for at blive herhjemme i ferien. Men til gengæld får man så en masse andre muligheder.

En af de helt store danske ferieformer er en tur i sommerhus. Og næsten ligegyldigt hvor i landet man befinder sig, er der gode muligheder for et skønt ferieophold i et dansk sommerhus. De mange områder med sommerhuse har efterhånden nået et kvalitetsmæssigt niveau, som mange udenlandske turiststeder kun kan skele misundeligt til. Udover at husene generelt er af en høj standard, er hele områder efterhånden også blevet udviklet med turismen for øje. Turistindustrien i Danmark er efterhånden ved at være vokset til en anselig størrelse. Det vidner blandt andet de mange små og store danske forlystelsesparker om.

Der er også mulighed for at tage på noget så eksotisk som en vaskeægte bondegårdsferie. Se f.eks. mulighederne her. Så kan man oplevet livet på landet på tæt hold og få koblet fra i skønne og afslappende omgivelser.

Også kro- og hotel ophold er noget, som danskerne benytter sig af i deres valg af ferieformer. Så der der er altså et ganske rigt udvalg af muligheder for også at vælge en indenlandsk ferieform.

Uanset hvilken ferieform du og din familie ender med at vælge, ønskes i alle en god og afslappende sommerferie, som forhåbentlig kan give jer en fornyet kraft til at møde alle dagligdagens udfordringer, når det igen bliver hverdag.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *