Solferie

Brætspil til stranden

Okay, det er hævet over enhver tvivl, at det danske vejr i disse dage på ingen måder indbyder til strandvejr, men så må vi rejselystne jo drage sydpå, om ikke andet for at få lidt kulør. Spørgsmålet er bare, hvad vi skal fordrive dagene med ved strandene under de sydligere himmelstrøg. Vi har et forslag: Brætspil.

Der må ikke herske nogen tvivl om, at vi her i vores familie er godt og grundigt bidt af en gal brætspiller. Lige siden vores egen barndom har vi kæmpet med forældre, søskende og venner i klassikere som skak, matador, afrikas stjerne og ikke mindst uno. Problemet er bare, at de spil under ingen omstændigheder fungereer på stranden. Så lad os kort opsummere, hvilke krav vi mener et godt strandspil skal opfylde:

1) Nemt at lære
Det er klart, at når man ligger på stranden og nyder livet og måske endda har en drink i den ene hånd, så orker man ikke at skulle sætte sig ind i komplicerede brætspil. Selv skak, som vi ellers har spillet lige siden barndommen er bare ikke sjov at tage med til stranden. Og det endda på trods af, at det opfylder krav nr. 2…

2) Det skal være holdbart
På stranden er der sand og vand. Ellers er det i hvert fald en temmelig tarvelig strand du har valgt at feriere på, og du burde måske endda overveje at få pengene tilbage fra rejsearrangøren – for noget er galt.
Men i hvert fald, så er spil med kort, filtindlæg, papstykker osv. rigtig dårlige på stranden.
Tænk spil med materialer i træ, hård plast og metal. Det er de rigtige materialer at tage med til stranden.

01-backgammon-skraa

Og selvfølgelig eksemplerne…
Vi tager stort set altid et spil backgammon med til stranden. Vi har fundet en udgave af spillet hos vores favorit brætspilspusher (hyggeonkel.dk), hvor materialerne er i 100% træ. Det kan tåle nogle tæsk.

Et andet forslag kunne være Domino og er der børn i selskabet, så er Splash Attack faktisk rigtig godt.

God fornøjelse.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *